[ - Collapse All ]
bröcklig  

brọ̈ck|lig: ↑ bröckelig .
bröcklig  

brọ̈ck|lig, brọ̈|cke|lig
[bröckelig]
bröcklig  

brọ̈ck|lig: ↑ bröckelig.
bröcklig  

adj.
<Adj.> in Brocken zerfallen od. zu zerfallen drohend (Brot, Gestein)
['bröck·lig]
[bröckliger, bröcklige, bröckliges, bröckligen, bröckligem, bröckligerer, bröckligere, bröckligeres, bröckligeren, bröckligerem, bröckligster, bröckligste, bröckligstes, bröckligsten, bröckligstem]